Vægt er af Generalkonferencen for mål og vægt i 1901 blevet fastsat som betegnelse for kraften på et legeme i et
gravitationsfelt. Alligevel er »vægt« (som fysisk størrelse) et flertydigt begreb.I daglig tale bruges det om stofmængder - i situationer hvor
fysikere i stedet ville tale om
masse. Med denne fortolkning har vægt
SI-enheden kilogram.I nogen sammenhænge forstås »vægten« af et givet
legeme som den kraft, som
gravitationen udøver på det pågældende legeme. Vægt er altså en kraft, og SI-enheden for vægt er således
newton, N, (kg·m·s-2).Andre igen mener at ovenstående retteligt bør kaldes for tyngdekraften på et legeme, og bruger betegnelsen »vægt« (af et legeme) om den masseangivelse man får, når man vejer legemet på en vægt der er kalibreret til den
tyngdeacceleration der hersker ved jordoverfladen. Med denne terminologi gælder, at selv om en måneastronaut har den samme masse på Jorden som på Månen, så er hans/hendes vægt på Månen kun ca. en sjettedel af hvad den er på Jorden, på grund af Månens svagere tyndeacceleration ved overfladen. Og i denne fortolkning får vægt igen SI-enheden kilogram.
Se mere på Wikipedia.org...
فشار،قطعه سرب در کيف زين براى جبران کمبود وزن اسب ،بالا کشيدن لنگر،گرانى ،وزن ،نزن ،سنگينى ،سنگ وزنه ،چيز سنگين ،سنگين کردن ،بار کردن
کامپيوتر : ميزان
معمارى : لنگر
قانون ـ فقه : وزن
روانشناسى : وزن دادن
بازرگانى : وزن
ورزش : وزن ،نيروى لازم براى کشيدن زه
علوم هوايى : وزن
کلمات مرتبط(105)
lat. pensare, peser, fréquentatif de pendere [2ème e bref] (=> PENDRE et PENSER)kašidan
(sang-ini )sanjid/kard-an
saxt/grân âmadan
+
fra. peser sur qqn. : bar kas grân âmadan, sangini kardan
fra. peser sur les épaules : bar gorda/duš sangini namud/kard-an