Valgmetoder er en række metoder, der anvendes ved indirekte valg, hvor vælgere på den ene eller anden måde skal udpege en eller flere
kandidater til et
parlament. Valgmetoder kan overordnet inddeles i tre typer: flertalsvalgs-metoder, delvis proportionale og proportionale valgmetoder. De følgende afsnit vil beskrive de forskellige metoder, og nævne den mest almindelige kritik og ros af de forskellige systemer. Dette er især af afgørende betydning for lande, der er i gang med at ændre deres valgsystemer. Eksempelvis kan man argumentere for, at det danske valgsystem fungerer fint, fordi
Danmark ikke er særlig stort, eller fordi der findes en forholdsvis
homogen befolkning. Hvis man indførte valgsystemet i
Somalia kunne der være nogle ulemper ved valgsystemet, som ikke er nær så vigtige i Danmark. Kritikken, man kan fremføre af et valgsystem, er altså ikke nødvendigvis relevant i alle tilfælde, og at finde den rigtige valgmetode vil altså være meget afhængig af, hvad man vælger, og hvor man vælger det.
Se mere på Wikipedia.org...