Sanskrit (samskrta "rent, korrekt (sprog)") er
Indiens klassiske kultursprog og
liturgisk sprog for
hinduer, mange
buddhister og
sikher. Det er et af de 22 officielle sprog i
Indien.Sanskrit har i Indien og Sydøstasien samme rolle, som
latin havde i Vesteuropa op til d. 20. århundrede. I begge tilfælde kan man for så vidt tale om "døde sprog", i og med at ingen naturligt taler pågældende sprog som deres
modersmål — i stedet er der tale om sprog, som en gruppe af befolkningen lærer sig senere i livet. Det må dog understreges, at sanskrit - modsat latin - er i levende brug den dag i dag, og der findes visse
brahminer, der hævder at have sanskrit som deres modersmål. Det skønnes desuden, at ca. to millioner mennesker taler det som andetsprog, og der skrives stadig litteratur på sanskrit.
Se mere på Wikipedia.org...