park

Byparker En park er almindeligvis et stort havelignende anlæg med systematisk beplantning og ofte med gangstier af grus eller fliser.De fleste parker findes i byerne som oaser mellem husene, hvor folk kan få et strejf af natur uden at skulle uden for byen. Mange parker er oprindeligt bygget som haver til kongefamilien eller andre samfundsmæssigt højt placerede personer, men er med tiden åbnet for offentligheden. Andre er skænket til borgerne af rige velgørere.
Se mere på Wikipedia.org...

1. Park. Herved forstås både et større haveanlæg og tillige et mindre, kunstigt vandpart, nærmest en udgravet dam, bestemt til fisk eller til forskønnelse af haveanlægget. Park som haveanlæg karakteriseres ved store græsplæner, fritstående træer og trægrupper samt ofte tillige naturlig skovbevoksning. Der benyttes kun få vejforbindelser, og ofte nøjes man med græs- eller grusveje for at give anlægget et så naturligt præg som muligt. Kun nærmest hovedbygningen giver man anlægget et mere havemæssig udseende med lysthuse, blomsterbede og velholdte gange.
Park som haveanlæg er nøje knyttet til den franske havestil, hvor de er blevet anvendt i meget stor målestok. I nutidens haveanlæg bruges de i reglen kun i store, særlig pompøse haver.
2. Park er i krigsbygningskunsten betegnelsen på det særlige personel og materiel, som er nødvendigt til gennemførelse af belejringen af en fæstning (belejringspark). Park deles i artilleriparken og ingeniørparken.

1. park

Indonesisk/Malaysisk:
1. taman