Oliven (Olea europaea) er - i sin oprindelige, vilde form - et lille, stedsegrønt træ med en uregelmæssig krone og kroget stamme og grene. Skuddene er tornede de første år. Barken er først grågrøn og svagt håret, men senere bliver den gråbrun og glat. Gamle grene og stammer får efterhånden en lysegrå, furet bark. Bladene er modsatte, elliptiske og helrandede med tydelig spids og nedadbøjede kanter. Oversiden er mørkt grågrøn, mens undersiden er lysegrå med hvidlige, skælagtige hår. Blomstringen sker i april-maj, hvor de små, regelmæssige, hvide blomster ses sidde samlet i klaser fra bladhjørnerne på to-årsgrene. Frugten er en lille stenfrugt, og de vilde planter har tyndere frugtkød end de dyrkede sorter.
Se mere på Wikipedia.org...