Latin er et sprog, der blev talt i
oldtidens Rom, og som har været brugt som internationalt sprog indtil midten af 1800-tallet. Latin er stadig
Vatikanets officielle sprog, og dér er latin stadig i brug som talt sprog.Latin hører til den italiske gruppe af de
indoeuropæiske sprog sammen med de uddøde sprog oskisk og umbrisk. Latin er egentlig betegnelsen på den
dialekt, der blev talt i det
antikke Latium (Lazio), dvs. landskabet syd for Rom. Efterhånden som Rom underlagde sig resten af Italien og siden landene omkring Middelhavet, voksede latin i indflydelse, og latin blev administrationssprog i den vestlige del af
Romerriget. I øst holdt man derimod fast ved
græsk, der var blevet udbredt efter
Alexander den Stores erobringer, og som alle dannede romere alligevel talte.
Se mere på Wikipedia.org...
Indoeuropæisk sprog af den italiske gruppe. Latin var oprindelig dialekten i det antikke Latium (Rom med omegn), og var senere dominerende i den vestlige del af det romerske rige.
Fra omkring 300 efter Kristus var latin den vestlige kirkes sprog, og derigennem blev det det internationale sprog hvorpå lærde og videnskabsmænd i Europa udvekslede tanker og opdagelser. Først midt i 1800-tallet begyndte latin at tabe i betydning. Dens plads er i dag overtaget af det engelske sprog.