Himmelen'', Himlen, Himlene er et udtryk, der fortrinsvis anvendes i de
abrahamitiske religioner til at betegne menneskets forestilling om dels et efterliv efter
døden, og dels et overjordisk
metafysiske sted/bolig for
Gud og
guddommelige væsner. Forestillingerne om en sådan trancendent sfære findes i de fleste
religioner og
mytologier, men varirere meget i indhold. Generelt er der dog tale om et positivt begreb forbundet med (evig) fred, lykke,
frelse og velsignelse. Overfor Himmelen findes forestillingen om
Helvede, der til gengæld er forbundet med evig straf, pine og lidelse.
Se mere på Wikipedia.org...
The Latin root is from Proto-Indo-European *dheigh- "to build, form." In English it became "dough" and "dairy," from Middle English daie "dairymaid," a descendant of Old English dæge "(bread) kneader." "Paradise" comes from the Old Iranian noun pairidaeza-, "a wall enclosing a garden or orchard," composed of pairi "around," and daeza "wall," something else that is built or formed. When the Greek general, Xenophon, reported the lush gardens of the Persian kings enclosed within such walls, the Greek word took on the meaning of the gardens themselves.parâ-dây/divâr (pbp., hanuz ham dar Neyšâpur, be divâr dây gofta mišavad)
pardis behešt (plv. vahišt : behtarin Jehân)
+
Le jardin traditionnel des Persans était un espace sacré qui devait réunir à l'intérieur de son rectangle quatre parties représentant les quatre partie du monde, avec un espace plus sacré encore que les autres qui était comme l'ombolic , le nombril du monde en son milieu, (c'est là qu'étaient la vasque et le jet d'eau) ; et toute la végétation du jardin devait se répartir dans cet espace, dans cette sorte de microcosme.
(M. FOUCAULT, Dits et écrits II, 1976-1988, p. 1578)
+
Heaven, for Socrates, was a place where he could go on arguing; for philosophers after Alexander, it was something more different from their existence here below.
(B. RUSSELL, History of Western Philosophy, p. 279)