Harpiks dannes i planterne, ofte i specialiserede væv tæt under overfladen. Det er et sejtflydende stof, der beskytter planten mod skadedyr og svampe, og det hindrer en ødelæggende
iltning af vævene bag et sår. Men det er væsentligt at gøre sig klart, at det er først luftens ilt, der gør harpiks tyktflydende. Under de iltfrie forhold inde i planten består harpikserne af tyndtflydende terpener. Den velkendte, klæbrige harpiks er derimod oxiderede terpener. Kemisk set er det organiske
fedtsyrer, hvad der fremgår af, at de lader sig
forsæbe til harpikssæber ved behandling med forskellige
baser. De tyndtflydende harpikser kendes også som harpiksolier, og når de indeholder f.eks. benzoësyre eller kanelsyre, kaldes de
balsam. Andre, mere tyktflydende harpikser, indeholder
latexer eller slimstoffer, og de kaldes gummistoffer.
Se mere på Wikipedia.org...