En ambolt er et værktøj, der er lavet af en hård og massiv blok af sten eller metal. Ambolten bruges som underlag for arbejde med
stemmejern eller
hammer, typisk når man skal forme jern i en
smedje.Ordet ambolt er lånt fra middelnedertysk ambolt (jvf.
engelsk anvil); sidste del af ordet (
bolt) er muligvis beslægtet m. latin pellere, slå, støde; endv. er det i familie med oldnordisk bauta, slå, støde. Ambolte forbindes almindeligvis ikke med
træsmede, men med metalsmede og dermed beslægtede fag. Dog anvendes de hos os især på fileværkstedet, hvor sådanne forefindes, ved arbejde med savklinger der skal rettes (retteambolt) eller udlægges (læggeambolt, udlæggerambolt), både på værksteder til alle slags grovtandede
save, men ikke mindst blandt skovarbejdere til langsav eller lignende.
Bødkere bruger undertiden ambolt til at bindte ved, men hos ham hedder den på
jysk spærhage. Almindelige smedeambolte findes i størrelserne fra 3-300 kg.
Se mere på Wikipedia.org...