Nordisk mytologi är läran om de myter som berättades i Norden under förkristen tid, främst då vikingatiden. Den utövade religion, som i förkristen tid omgav dess myter, brukar kallas asatro, men detta är en benämning uppfunnen på 1800-talet. I och med kristnandet av Norden så kom myterna att föra en alltmer tynande tillvaro. Delar av myterna fanns på 1800-talet fortfarande bevarade i den nordiska folktron. De viktigaste källorna till dessa myter är dock den poetiska Eddan och Snorres Edda från 1200-talet, även om Eddornas bild av mytologin kanske inte alltid överensstämmer med hur myterna tidigare traderades.

Norrøn mytologi er den gudelæren som var utbredt I de norrøne områdene, Norge og Island i førkristen tid. De norrøne fortellingene og forestillingene utviklet seg over tid, og det har vært store regionale forskjeller. Det finnes derfor mange ulike og likeverdige versjoner av mytene.

Den nordiske mytologi er en overordnet betegnelse for de overbevisninger og legender, der var relateret til den religion, som var udbredt blandt befolkningen i Norden i før-kristen tid. Den nordiske mytologi er den bedst bevarede version af germanernes mytologi, da det mest opfattende materiale stammer herfra. Det overleverede materiale som stammer fra de øvrige germanske område viser, at mytologierne de steder har været nært forbundet med det nordiske materiale. Nordisk mytologi indgår derfor i den mere almene germanske mytologi. I det angelsaksiske England og i Tyskland blev kristendommen dominerende flere hundrede år tidligere end i Norden, og vores viden om de germanske myter stammer hovedsageligt fra middelalderlige litterære kilder fra Skandinavien og Island. Den europæiske lærdomstradition blomstrede på Island i perioden lige efter kristendommens indførelse, og samtidig opstod der en interesse for den skandinaviske fortid, derfor blev mange af de traditionelle fortællinger nedskrevet og dermed bevaret for eftertiden. De fortællinger og forestillinger der knyttede sig til religionen i Norden udviklede sig over tid, og der har været store regionale forskelle. Den nordiske mytologi udgjorde næppe, før hedningene i middelalderen under stærk påvirkning af kristendommen forsøgte at skabe en sammenhængende historie og kulturel enhed, som vi kender det fra eksempelvis kristne institutioner – den var i før-kristen tid snarere en dynamisk syntese af nye og gamle forestillinger, fra et uhyre stort geografisk område, genstand for stadig fornyelse og gendigtning.