Die Merowinger (oder Merovinger) waren das älteste bekannte Königsgeschlecht der Franken vom frühen 5. Jahrhundert bis zur Mitte des 8. Jahrhunderts. Sie wurden vom Geschlecht der Karolinger verdrängt. Nach ihnen wird die historische Epoche des Übergangs von der Spätantike zum frühen Mittelalter im gallisch-germanischen Raum Merowingerzeit benannt.

Merovingerna var en frankisk kungaätt som regerade ett rike (med mycket varierande gränser) i dagens Frankrike, Tyskland och Belgien från 400-talet till 700-talet. I krönikor från denna tid kallas de ibland ”de långhåriga kungarna” men innebörden av detta förblir dunkel.

Merovingerne var en kongeslekt som mellom det 5. og 8. århundre styrte områder som i dag er Frankrike og delvis Tyskland. De var etterkommere etter kong Klodvig I. I løpet av 600-tallet gikk makten over til merovingerkongenes hushovmestere. En av disse hushovmesterene, Pipin, samlet riket igjen etter at det i lengre tid hadde vært delt i tre. Hans etterfølger, Karl Martell («Karl med hammeren»), slo tilbake et arabisk angrep i 732 og styrket dermed riksmakten. I 751 ble den siste merovingerkongen avsatt av Karls sønn Pipin, som lot seg selv bli utropt til konge.

Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede. I krøniker fra samtiden kaldes de ofte for "de langhårede konger" men betydningen af dette tilnavn er uvis.