MTV (Music Television) er en
tv-station, hvis sendeflade primært er fokuseret på musik, såsom visning af
musikvideoer. I
USA havde MTV sin første udsendelse den
1. august 1981 i
New York City.MTV blev startet i et forretningssamarbejde mellem virksomhederne Warner Communications og American Express, som siden
1977 havde samarbejdet om interaktivt
kabel-tv, blandt andet med musikkanalen Sight On Sound, som var en forløber for MTV. I
1985 blev MTV købt af medievirksomheden Viacom.Den første musikvideo, MTV viste, var
Buggles' Video Killed the Radio Star. En lignende selvreference sås, da den første video på europæisk MTV var
Dire Straits' Money for Nothing, som begynder med gentagelsen af ordene "I want my MTV". Kanalens ungdommelige profil med fokus på musikvideoer i
pop- og
rockgenrerne og populære studieværter (kendt som VJ's for video jockey) blev hurtigt populær, og efterhånden som kabel-tv spredtes i USA, blev kanalen tilgængelig i hele USA. MTV kom til at spille en betydningsfuld rolle for udviklingen af musikvideoen som udtryksform, efterhånden som pladeselskaber og kunstnere begyndte at se kanalen som et vigtigt markedsføringsredskab.
Se mere på Wikipedia.org...