Indus er den vigtigste
flod i
Pakistan og en af de væsentligste floder i
Asien. Det vestlige navn "Indien" stammer herfra. Indus har sit udspring i
Tibet og udgør den nordlige grænse for
Himalayabjergene til
Karakorambjergene. Den løber gennem Ladakh i den
indiske del af
Kashmir, hvorfra den løber mod syd og fortsætter sit løb gennem Pakistan. Stort set hele Pakistan afvandes af Indus og dens bifloder, og de største bifloder er Kabulfloden og de fem strømme der giver navn til
Punjab (Persisk: "fem vand, floder"): Jhelum, Beas, Chenab, Ravi og Sutlej.
Se mere på Wikipedia.org...