Erik Plovpenning (Erik 4.), søn af
Valdemar 2. Sejr og
Berengaria, fødtes i
1216. Han var dansk medkonge fra
1232 og dansk enekonge fra
1241-
1250 til stor fortrydelse for hans to brødre,
Abel og
Christoffer 1., der begge ønskede at få del i magten. Erik og Abel krigedes i flere år, hvorunder Abel, som var
hertug af
Slesvig, fik støtte af sine
holstenske svogre. I
1244 forligedes de for at tage på et fælles
korstog mod Estland, men snart blussede kampen mellem dem op igen. For at finansiere disse kampe lagde Erik i
1249 skat på hver
plov, hvilket sådan set var en retfærdig skat, da antallet af plove stod i forhold til den dyrkede jord, og en penning var så lille et beløb, at alle kunne betale. Den hårdhændede inddrivelse af skatten skaffede ham tilnavnet "Plovpenning". Skatten var ikke særlig populær, og i
1249 måtte han f.eks. flygte fra ophidsede skånske bønder, der nægtede at betale plovskat.
Se mere på Wikipedia.org...