Deklination (Grammatik)

Die Deklination (deutsch: Beugung) in der Grammatik einer Sprache beschreibt formal die Regeln, nach denen bestimmte Wortarten gemäß den grammatischen Kategorien  Kasus (Fall), Numerus (Zahl) und Genus (Geschlecht) ihre Form verändern. Nicht jede Sprache verwendet alle dieser Kategorien. Die Wörter werden dekliniert (deutsch: gebeugt). Die Deklination ist neben der Konjugation eine Form der Flexion, der Veränderbarkeit der Wörter oder Wortarten.
Mehr unter Wikipedia.org...

Deklinationen (= bøjning) er den grammatiske regel, som følges ved bøjning af en bestemt ordklasse i et sprog. Navneord kan f.eks. bøjes i køn, tal og kasus (= fald), hvilket medfører, at de ændrer deres form enten ved omlyd (stærk bøjning) eller ved påhæftning af endelser (svag bøjning). Ord i samme ordklasse kan have så ensartede deklinationsregler, at man samler dem i en gruppe. F.eks. er de latinske navneord i 1. deklination kendetegnet ved, at de alle har a-slutvokal i nominativ (navnemåde) singularis (ental).
Se mere på Wikipedia.org...