Covenant (biblical)

Covenant, meaning a solemn contract, oath, or bond, is the customary word used to translate the Hebrew word berith (ברית, Tiberian Hebrew bərîṯ, Standard Hebrew bərit) as it is used in the Hebrew Bible, thus it is important to all Abrahamic religions. The equivalent word in the Septuagint and the New Testament is diatheke, see also Strong's G1242.
See more at Wikipedia.org...

Bund im Alten Testament (hebr. ברית, berît) Bei der Übersetzung ist zu beachten ist, dass die in den meisten Bibelübersetzungen gebräuchliche Wiedergabe »Bund« nach heutiger Empfindung den Inhalt des Wortes berît, »Verpflichtung«, etwas verschiebt. Bünde, die u.a. (in gewissem Sinn bereits mit Adam) mit Noah, Abraham und Moses geschlossen werden, stellen religionshistorisch Schismen dar, in deren Abfolge sich die Religion des AT verändert und bis zum Endstadium entwickelt. Dabei wird retrospektiv einem einzigen und ewigen Gott (den es zunächst aber nicht gab) ein mehrfacher Sinneswandel unterstellt, der natürlich von den Reformern ausging.
Mehr unter Wikipedia.org...

Pagt (heb. בְּרִית bĕrîth) er et af de vigtigste begreber til forståelse af Israels retsopfattelse og dets gudsforhold i jødisk og kristen teologi. Ordet pagt bruges i den hebræiske bibel om en højtidelig overenskomst, hvor to parter gensidigt indgår en række forpligtelser over for hinanden. Enhver pagt laves for at etablere et venskabeligt forhold mellem parter - enten ved at indstifte et nyt forhold eller ved at give et allerede eksisterende forhold en etisk, sakral og retslig binding. Oftest knyttes der også et pagtstegn til, der skal synliggøre/vidne om det løfte, der er givet. Pagtsbegrebet bruges til tider også om forhold, hvor kun den ene part påtager sig forpligtelser, dvs. en betingelsesløs pagt, hvor den ene part lover at overholde pagten uden at stille krav til den anden parts handlen.
Se mere på Wikipedia.org...