Babylonien var et
oldtidsrige fra i hvert fald 2400 f.Kr., beliggende i det sydlige
Mesopotamien, hvor
Irak er i dag.Efter at den persiske storkonge
Kyros den Store i 530´erne fvt. erobrede Babylonien og dermed satte punktum for babylonisk selvstændighed, fortsatte man med at bruge betegnelsen Babylonien om dette område. I den såkaldte diadoch-periode efter
Alexander den Stores død i 323 fvt. var Babylonien en provins under en
satrap, og i 319 fvt. var denne satrap en makedoner ved navn Seleukos. Denne begyndte i de næste år at opbygge sit eget rige fra sit babyloniske satrapi, og i de næste to århundreder indgik Babylonien i Seleukiderigets rigsområde
Syrien–Mesopotamien, med den nygrundlagte by Seleukeia-ved-Tigris. I det andet århundrede fvt. blev Babylonien en del af
Partherriget og med centrum i den nye hovedstad
Ctesiphon, som senere igen var hovedstad i det genrejste
Perserrige i det tredje århundrede evt.
Se mere på Wikipedia.org...