Politikken på av-området skal tage højde for flere ind imellem modsatrettede principper såsom konkurrencereglerne (hovedsagelig inden for statsstøtte), de regler der gælder for intellektuel ejendomsret og principperne for offentlige tjenester. Hertil kommer, at det audiovisuelle marked i EU må slås med følgende problemer:
•sproget som hindring for den frie bevægelighed for programmer
•en tung beslutningsproces inden for EU, hvor der normalt kræves enstemmighed
•nødvendigheden af betydelige investeringer for at komme den teknologiske udvikling i forkøbet, hvilket kræver internationale alliancer og/eller koncentrationer.
EU's indsats på det audiovisuelle område har kort fortalt udviklet sig i følgende to retninger:
•På det industrielle plan blev der allerede i 1986 vedtaget et direktiv, der skulle sikre en ensretning af de systemer, medlemsstaterne anvender til tv-spredning via satellit eller kabel. I 1989 blev der fastsat mål med henblik på udvikling af højopløsnings-tv. Derefter blev der i 1991 indført en fælles standard for produktion af højopløsnings-tv, og der blev bevilget finansiel støtte til et samarbejdsprogram mellem de berørte virksomheder. I 1993 blev der vedtaget en handlingsplan til fremme af formatet 16/9.
•På det retlige plan udgør direktivet "Fjernsyn uden grænser", der blev vedtaget i 1989 og ændret i 1997, en ensartet ramme, som bidrager til at fremme europæiske tv-programmers frie bevægelighed og tilskynder til produktion og distribution af sådanne. Direktivet indførte fælles regler for reklame, sponsorering, beskyttelse af mindreårige og retten til berigtigelse. Det indførte endvidere programkvoter, hvorefter tv-stationerne er forpligtet til, i det omfang det er muligt, at reservere over halvdelen af deres antennetid til europæiske værker.
Endvidere har Media-programmet (handlingsprogram til fordel for den audiovisuelle industri i EF), der blev indført i 1991, til formål at støtte den europæiske av-industri og fremme udviklingen og distributionen af europæiske værker. Der ydes desuden tilskud til uddannelse af fagfolk i sektoren. Media Plus (2000-2005), som efterfølger Media II (1996-2000), har et budget på 400 mio. EUR.
Amsterdam-traktaten, som blev vedtaget i juni 1997, knytter en protokol om medlemsstaternes offentlige tv-radiospredningssystem til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten), hvori medlemsstaternes rolle i forhold til de offentlige tv-stationer præciseres: De kan fortsat finansiere deres public service-virksomhed, for så vidt som tv-radiospredningsorganet har en sådan funktion, og når finansieringen heraf hverken ændrer programudvekslingen eller konkurrencen i sektoren.
Se også:
•
Konkurrence•
Offentlige tjenester•
Fjernsyn uden grænser
Free Download Now!
