Europa-Kommissionen har pligt til at konsultere arbejdsmarkedets parter, når den fremlægger forslag inden for området. Denne sociale dialog med arbejdsmarkedets parter foregår via de tre vigtigste organisationer med repræsentanter for arbejdsmarkedets parter på EU-niveau, nemlig:

•Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS)
•Sammenslutningen af Industri- og Arbejdsgiverorganisationer i Europa (UNICE)
•Det Europæiske Center for Offentlige Virksomheder (CEEP).

Det er altså Kommissionens opgave at fremme høringen af arbejdsmarkedets parter om nye EU-aktioner og om indholdet af forslag, der måtte blive fremsat om EU's social- og arbejdsmarkedspolitik.

Allerede med Rom-traktaten fra 1957 blev der oprettet en rådgivende forsamling (Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg eller EØSU) bestående af arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer i Europa med det formål at inddrage disse i arbejdet med at opbygge fællesmarkedet. Forsamlingens medlemmer er organiseret i tre grupper, nemlig arbejdsgivere, arbejdstagere og selvstændige erhverv. Den europæiske fælles akt og traktaten om Den Europæiske Union har udvidet de områder, inden for hvilke de øvrige institutioner skal rådspørge forsamlingen i forbindelse med sociale og arbejdsmarkedsrelaterede lovgivningstiltag.

Se:

•Sociale dialog, den / arbejdsmarkedsdialog
•Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det (EØSU) 

The following video provides you with the correct English pronunciation of the word "Arbejdsmarkedets parter", to help you become a better English speaker.