America's Cup er den mest prestigefyldte og berømte
kapsejlads i
sejlsportens verden. Sejladsen er en duel mellem to både – forsvareren (den regerende mester) og udfordreren, der udkæmper duellen i
match race-sejladser. De to både findes gennem to serier af udtagelsessejladser. Historisk set har der både været udfordrerudtagelser, den såkaldte
Louis Vuitton Cup, samt forsvarerudtagelser, idet æren som forsvarer automatisk tilfalder den vindende båds land fremfor bådens klub. Gennem de senere år er deltagelse i America's Cup dog blevet så bekosteligt, at der sjældent sejles en forsvarerudtagelse. Pladsen som forsvarer tilfalder så automatisk den regerende mesterbåd. Udfordrerserien
Louis Vuitton Cup er siden
1983 blevet sponsoreret af firmaet
Louis Vuitton.
Se mere på Wikipedia.org...