American Hockey League er en professionel
ishockeyliga med hold i
Canada og
USA. Ligaen rangeres som den næstbedste professionelle liga i
Nordamerika og er niveaumæssigt på højde med flere af de bedre ligaer i
Europa.Holdene i ligaen fungerer som udklækningsanstalt for verdens bedste ishockeyliga
NHL. Hvert hold har så en udvekslingsaftale med et hold i NHL som sender de unge talenter som man anser for ikke at være helt klar til at spille i NHL ned på AHL-holdet for at udvikle sig og få den fornødne spilletid. I tilfælde af skader eller lignende på
NHL-holdet kan den unge spiller kaldes op til NHL med kort varsel. Dette er en klar fordel for begge parter idet NHL-holdet sikrer sine unge talenter optimale vilkår for at udvikle sig da de typisk vil få meget mere spilletid på holdet i AHL end de ville have fået i NHL. For holdene i AHL hjælper denne aftale med til at holde lønudgifterne nede idet disse unge talenters løn alene betales af moderklubben i NHL. På grund af denne aftale kaldes AHL ofte for en farmerliga og holdene kaldes for
farmerhold.
Se mere på Wikipedia.org...