Begrebet åbenhed anvendes ofte i EU's sprogbrug i betydningen klarhed om EU-institutionernes funktion. Begrebet er nøje forbundet med de forskellige krav om bedre adgang for borgerne til oplysninger om EU og aktindsigt i EU's dokumenter samt med retsakternes forståelighed (forenkling af traktaterne, konsolidering og en bedre affattelse af lovgivningen, etc.).
Manglen på åbenhed nævnes ofte som udtryk for den generelle opfattelse, at EU's institutioner er fjerne og hemmelighedsfulde og beslutningsprocedurerne vanskelige at forstå for den almindelige unionsborger.
Navnlig med hensyn til aktindsigt har Rådet og Kommissionen, efter Rådets afgørelse af 20. december 1993, vedtaget en adfærdskodeks, hvori er fastsat fælles principper for de to institutioner. På grundlag af denne kodeks har de to institutioner hver især i deres respektive forretningsordener indarbejdet særlige bestemmelser vedrørende aktindsigt.
Med Amsterdam-traktaten er der indsat en ny artikel 255 om åbenhed i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Ifølge denne artikel har alle unionsborgere og alle fysiske og juridiske personer med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat ret til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Artiklen blev indført ved forordning af 30. maj 2001, der ikke adskiller sig grundlæggende fra de forudgående retsakter, i og med at den indeholder to undtagelser: tilfælde hvor der automatisk gives afslag på aktindsigt (offentlig sikkerhed, forsvar, internationale forbindelser) og tilfælde hvor der automatisk gives aktindsigt, medmindre et mere tungtvejende hensyn til offentligheden taler imod dette.
Se også:
•
Demokratisk underskud•
Forenkling af lovgivningen•
Forenkling af traktaterne•
Gennemgribende ændring af lovgivningen•
Kodificering af lovgivningen•
Konsolidering af lovgivningen•
Styreformer•
Åbenhed om Rådets arbejde
Free Download Now!
